4. juli 2023 | Simons Piger

Nyhedsbrev jul 2023

Kære Simons Piger,

Vi vil fra bestyrelsen gerne ønske jer en god sommer og lige give jer en opdatering på hvad vi går og pusler med i bestyrelsen og hvordan foråret er forløbet.

Matchen ”DRENGENE MOD PIGERNE” blev en succes for vores vedkommende, idet vi vandt stort og dermed slipper for at skulle stå for arrangementet næste år. Vil dog takke mændene (Klaus Emil, Reamonn) og specielt Lisa for den store hjælp, vi fik. Vi glæder os til at forsvare titlen til næste år.

Vores SKOVTUR til Hillerød Golfklub gik også over al forventning, trods en svær bane at greje uden baneguide samt S-tog og Letbane der i tide og utide kørte parallelt med banen. Vejret kunne vi ikke klage over, ej heller maden. De, der deltog fik en goodiebag med hjem fra NUXE. Tak til Didi for arrangementet.

ECLECTIC score er godt i gang. Vi har fået indtastet de huller, I har låst fast her så i kan følge med i, hvilke huller I har låst. Til orientering er der 5 tællende runder tilbage, og vi har gjort alt for at det kunne blive AB sløjfen, da det er de to sløjfer vi måler på. Måske det bliver alle 3 sløjfer næste år???

De resterende tællende runder er:

  • 8/8 (Sløjfe AB)
  • 15/8 (Sløjfe AB)
  • 22/8 (Sløjfe AB)
  • 29/8 (Sløjfe BC)
  • 5/9 (Sløjfe BC)

Det vil også sige at vi har flyttet vores Snorematch FRA den 15/8 TIL den 12/9 hvor vi spiller 15  huller.

I kan se en opdateret spilleplan på vores hjemmeside.

Den sidste GUN START den 6. oktober er en tællende runde, men tæller IKKE med i Eclectic scoren. Det er den 6. oktober at vi vil afslører vinderne af de fem rækker.

SOMMER GOLF: Vi har allieret os med vores lav-handicapper, som gerne vil stå til rådighed hen over sommeren mht. Course Management. Det vil sige at du kan skrive dig på tiderne hos en lav-handicapper, og gå en runde med lidt hjælp fra en erfaren spiller. De har selvfølgelig også sommerferie, så vær hurtig på tasterne, når tiderne frigives tirsdag morgen.

HULSPIL: Den 1. august er afsat til HULSPIL. Dvs at der spilles hulspil med handicap og KUN hulspil den dag. Aftalt selv i jeres bold hvem der spiller mod hvem. Husk at bolden ikke nødvendigvis behøves at blive puttet færdigt. Reglerne for Hulspil vil vi få en rutineret til at fortælle om på én af vores tirsdage.

GÆSTEDAG: Den 22.8 har vi gæstedag, hvor vi kan medbringe en gæst til en reduceret greenfee på 350 kr. Derudover betales der 100 kr. til Simons Piger, for at deltage i dagens match med mulighed for præmier på ligefod med Simons Piger

KLØVER TRÆNING: Husk at I altid kan kontakte Kløver eller James, hvis I har behov for træning inden vi mødes igen til efteråret. Der er ikke arrangeret fællestræning efter sommeren, men en god ide at I slår jer sammen 2-3 spillere og kontakter Pro’erne for træning”

Vi har været super heldig med igen at have sponsorer på til næste hver match – ikke alle klubber er lige så privilegeret. Tak til alle jer der kommer med sponsorer og husk også at støtte dem med køb.

Så er der ikke andet end at ønske jer alle en rigtig god sommer, måske vi ses på Driving range eller på én af sløjferne eller i bedste tilfælde på terrassen i Lakeside.

 

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Flere nyhedsbreve
Stars

Bliv medlem

Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Simons Piger, så klik på knappen herunder.

Ansøg nu