Vær med i nye hyggelige Corona turneringer om tirsdagen

Vi kan ikke afholde turneringer hver tirsdag, som vi plejer, men vi kan da gøre det på en anden måde. Og det gør vi så!

Nogle af jer er usikre omkring golfspil her i corona-krisen. Vi vil derfor gerne fortælle jer, som ikke spiller, at der er virkelig godt styr på det i klubben. Vi er meget positivt overraskede over, hvordan det håndteres, og vi føler os helt trygge ved at spille. Intet er overladt til tilfældigheder. Der tages ingen chancer og alle bakker fint op. Men vi forstår selvfølgelig også, hvis I træffer beslutning om at vente. Det er en helt individuel beslutning.

Vi har opfundet en ny type turnering, vi godt kan spille, selvom det er under restriktioner - vi håber I vil være med. 

Kærlig hilsen bestyrelse Simons Piger